Pilgrimsvandring

Pilgrimsvandring er sundt for både krop og sjæl. Det er en berigende oplevelse - ofte i flot natur og godt selskab.

Pilgrimsvandring er en tilbagevendende begivenhed for kirkerne.

Næste planlagte vandretur går fra Løgstør til Viborg og afvikles 8. - 9. - 10. september

Læs herunder beskrivelsen af turen fra Børglum Kloster til Løgstør, som blev afviklet 9-10-11/6 2017.

 

 

 

 

 

På historiens vinger – mellem hav og fjord

1. etape af pilgrimsvandringen 2017 fra Børglum kloster til Viborg domkirke:

Børglum kloster – Hune

Hune – Slettestrand

Slettestrand – Løgstør

DAG 1:

Fredag morgen den 9. juni tog 10 pilgrimme og 2 præster opstilling ved sognehuset i Løgstør kl. 7.30. Kort efter gik køreturen til Børglum kloster i tre biler.

På klostret var der tænkt levende lys til os i kirkesalen, og vi blev modtaget til vores planlagte morgenandagt, af en haleløs, mjavende og meget kontaktsøgende kat, som tydeligvis følte sig hjemme på stedet, og gerne ville, at vi skulle føle det samme.

Efter at have beundret den fine nye alterdug, kniplet af den gamle fru Rothbøll på klostret, sendte Lars os afsted med morgensang og bøn.

Vi var spændte på vejret efter en vejrudsigt der havde meldt om regn, men tørskoede gik vi af sted ad landevejen kl. 9.15 mod Vrensted. I Vrensted gjorde vi holdt i vores tidligere Løgstør-sognepræsts, og nuværende Løkken-Børglum-Vrensted-sogenpræst, Anna Margrethe Saxilds kirke, som er under restaurering. Her var et toilet, og efter et kort stop gik turen videre mod Ingstrup.

Det er hårdt at gå på asfalt, men heldigvis er trafikken ikke tung på de kanter, og da vi skråede over Skjulsmark fik vi grus under sålerne, og kunne tage den sidste asfalttur med kurs direkte mod havet og Grønhøj Strand.

Vi var fremme ca. 12.00, og her ventede den skønneste frokost i det fri – Lars havde dækket op med borde, stole, brød, pålæg og kaffe. Mens han ventede på os, var han faldet i snak med en lokal sommerhusejer, Poul Dam, som sjovt nok kender Kurt Malmberg, som vi skulle overnatte hos i Hune om aftenen. Poul gav Lars sit kort, og besked om, at han gerne stillede toilet til rådighed, skulle vi trænge til det. Han var også forbi med kaffe til Lars, som sad så ensomt dér ved rastepladsen indtil vi kom. Flere benyttede sig af toilettilbuddet efter frokost, og blev vist rundt i Pouls fine sommerhus med havudsigt.

Efter et godt frokosthvil, stadig i tørvejr, fortsatte turen ad Nordsøstien sydover. Ind gennem sommerhusområde, Kettrup bjerge, Lille Norge og i både klitter og plantage. Som en aftale hjemmefra, havde vi besluttet hver dag at gå i stil- og eftertænksomhed i ca. halvanden time efter frokost.

Da stillepausen var forbi, ved Saltum strandvej, holdt vi strækkeben-pause og sang en sang.

Kl. 15.00 præcist, efter ca. 20 kilometers vandring, var vi fremme ved Musikladen i Hune, ved Kurt Malmberg, som i mange år har drevet et non-profit spillested med tilhørende bed-and-breakfast i plantagen lidt uden for Hune.

Og ca. 10 minutter efter vores ankomst åbnede himlen sig, og regnen silede ned. Det gjorde den resten af dagen, og aftenen med - nogen holder hånden over os J!

Vi fik kaffe og jordbærkage som vi dækkede op til i selve musikladen, og så fik vi ellers historier og anekdoter fra 80-årige Kurts lange og spændende liv. Kurt har bygget børnehjem i Afrika, for penge han selv har samlet ind i Hune-området. Kurt har huset musikere fra Rumænien, Argentina og alskens andre steder. Og så har Kurt engang som ganske ung, cyklet hele vejen til København, for at overraske en pige han var blevet forelsket i, og som han havde mødt da hun holdt sommerferie i Løkken året før. Vi var fantastisk godt underholdt, indtil det blev tid at finde sovepladserne før aftensmaden.

Vi blev indkvarteret i vores respektive værelser rundt på gården, hvor der er både 2-, 3-, og 4-personers værelser. Vi havde selv medbragt sengelinned.

Til aften fik vi lækker mørbradgryde med flødesovs, salat af spidskål, broccoli og coleslaw-dressing og rød-, hvid- og rosévin. Og til dessert jordbær med fløde.

Efter maden havde vi en lille gættekonkurrence: ”Hvor gamle er vandrerne tilsammen?” Pernille gættede helt præcist på 755, som var det rigtige resultat. Men den der laver reglerne, skal ikke selv vinde, så Anne løb med chokoladepræmien efter et gæt på 752 år.

Efter mad, konkurrence og opvask, kørte Lars og to pilgrimme tilbage til Løgstør. Elsebeth og Peter havde desværre kun mulighed for at være med på første dag, og Lars turde ikke overnatte sammen med ni kvinder J.

DAG 2:

Lørdag morgen skinnede solen. Vi vågnede til fuglesang, og kl. 7.30 stod Kurt klar med fint morgenbord: rundstykker, hjemmelavet marmelade, ost, juice, kaffe, the, kogte æg og på sin violin spillede han ”I østen stiger” for os, så vi kunne få en morgensang. Pernille havde medbragt små flasker Bonekamp, skulle nogen have brug for en bitter til at tage toppen af eventuelle smerter, men da vi kun havde gået en overkommelig strækning fredag, var der ikke stor afsætning på de ædle dråber.

Lars fragtede – foruden bagagen – syv pilgrimme til Hune kirke. Agnes og Pernille tog turen til fods, og blev mødt af espalier af hvidtjørn, masser af lupiner og skøn natur på en meget fin lille tur fra Musikladen til kirken.

I Hune kirke blev vi kl. 8.30 mødt af sognepræst Birgit Lundholm (tidligere Næsborg-Løgstør) som fortalte kirkens spændende historie helt fra middelalder over sandflugt og til nu, hvor der arbejdes hårdt på at rejse penge til restaurering og udsmykning af kirken i et projekt lavet af kirkekunstner, Maja Lise Engelhardt.

Vi sang to salmer, fik læsning og bøn, og følte os godt rustede til en lang dag i sol, vind og med afvekslende vandring ad Hærvejen til Slettestrand.

I dag måtte vi hele tiden skifte tøj. Varme og kulde. Blæst og vindstille. Det meste af tiden en god varme og ingen regn overhovedet.

Gennem Blokhus plantage, over Rødhus strand, forbi Rødhus kirke og gennem Tranum klitplantage.

Vi gik (næsten for) længe inden frokost. Først kl. 13.30 nåede vi frem til Sandmosevejen, hvor Lars holdt med madvogn og hvil til vores efterhånden trætte ben. Dagen før havde Lars ingen dug med, men nu havde han skaffet os en rød velourdug, og denne klare forbedring blev straks bemærket J!

Det skaber en vis opmærksomhed fra forbipasserede, når man sådan stiller an med borde, stole og frokost til ti personer ude i Guds fri natur, så Lars har fået mange blikke og smil med på vejen.

Da maden var spist, vablerne besigtiget – ja, nu var der vabler med på turen, og de blev forsøgt lindret med nåle og bomuldssnor, vabelplaster og zoneterapi – hvor er det godt at have Ena, zoneterapeut, med på turen! – fortsatte vi vandringen mod Slettestrand.

Kort efter afgang mødte vi en meget ung mand som sad på hug i skovbunden. Han var så optaget af sit forehavende, at han blev helt overrasket, da vi pludselig stod foran ham. Han samlede kantareller, og havde i hundredvis små, men fine, kantareller i sin kurv og han fortalte smilende, at der var jo var uendeligt mange, og fortsatte så sin jagt J.

Vi gik og gik og gik, i stilhed, indtil vi ved Krogen mødte vi en tidligere militærmand med en lille hund, som gerne ville høre hvor vi skulle hen. Vi sludrede lidt, og han tilbød os vand fra sit sommerhus, som lå tæt ved. Han fortalte os lidt om den vej vi skulle gå, og lidt om hvor utroligt meget bedre han selv var til at finde vej end sin kone…. Ved ikke lige om det er noget at fortælle ni seje, kvindelige, pilgrimme på farten J.

Vi fortsatte ind i Tranum aktieplantage, og vi svedte i solen.

Efter mange timers vandring gik det op for os, at dagens tur nok nærmere var 35 km og ikke de 29, som Pernille ellers havde påstået. Vi prøvede at komme uden om Fosdalen – som Pernille også havde påstået at vi ikke skulle igennem – men vi turde ikke tage turen over marken, hvor der var skiltet med at der skulle være en vild tyr, så vi gik til Lerup kirke. Hanne havde ganske vist vekslet et ord med landmanden, som påstod, at der ikke var noget at frygte hos køerne, men vi turde alligevel ikke sætte liv og lemmer på spil.

Lars og Annes mand, Gunnar, kom og hentede seks af pilgrimmene ved Lerup kirke, fire fortsatte gennem Fosdalen, men blev så samlet op på den anden side, af Lars, som vendte tilbage efter de resterende, efter at have afleveret første hold på Rønnes hotel i Slettestrand.

Klokken var efterhånden blevet 18.00, solen havde brændt vores ansigter og vejen havde fået sin del af kræfterne fra vores ben og fødder, så skulle vi nå aftensmaden kl. 19.00, måtte vi have fart på. Dagens vandring blev på de ca. 32 km. Det er langt!

Efter hurtigt bad på hotellet, blev vi fragtet til Perikumvej 80, Annes og Gunnars sommerhus, hvor Lars havde lunet dejlig lasagne, den skønne salat, vin og hindbærtærte til dessert. Vi var trætte, fjollede, stolte over bedriften og ganske klar til en god nats søvn.

Men der er mange, der gerne vil hjælpe en pilgrim, så vi gik de 200 meter til Stenhusvej 39, hvor Pernilles venner, Susanne og Hans, stod klar med aftenkaffe, boller, ost, Aroniakage og et fodbad til Susanne-pilgrim, som havde vabeltopscoren med hele tre vabler.

Det var en dejlig afslutning på en lang dag. Inga havde været vågen siden 04.20, og det var til at læse i vores ansigter, at vi var godt brugt. Heldigvis kørte Susanne os tilbage til Rønnes, og selv om vi havde joket med, at vi nok kunne klare en dans eller to ved hotellets aftenarrangement med levende musik så blev det kun til drømmedans på en blød hovedpude for os alle J.

DAG 3:

Søndag morgen vågnede vi til regnen der trommede mod ruden. På stive ben gik vi til hotellets morgenmad, og fik tanket op, både fysisk og mentalt, til den sidste vandredag.

Iklædt regntøj gik vi mod Bjerregårdsboulevarden 2, hvor Kirsten og Ole har sommerhus. Her skulle vi holde morgenandagt og Kirsten ville gerne tage vandreturen med os i dag.

Vi fik sunget ”Må din vej gå dig i møde”, bedt en morgen- og afgangsbøn, og så ud i vejret. Regnen holdt hurtigt op, men skyerne slap vi ikke for.

Allerede efter kort tid gik det galt – inde i plantagen på vejen mellem Slettestrand og Svinkløv manglede et af hærvejsskiltene, som ellers på meget fornem vis har angivet ruten hele vejen siden Hune. Vi valgte den forkerte vej, og kom ud ved Svinkløv Camping og gik derfor glip af det fine udsigtspunkt før Svinkløv. Vi trøstede os med, at vi hurtigt var tilbage på sporet og vi fik det smukke panoramasyn over Svinkløv på skrænten hele vejen til Svinklovene.

Op og ned og rundt og hen og hold øje med trærødder og andet som kan fungere som snubletråd. Det er godt for trætte ben at gå i kuperet terræn, men vi blev enige om, at Ingrid – som med rette har skældt os ud for ikke at strække ordentligt ud på turen – skulle give os en lille strække-ud-lektion inden vi fortsatte ind i landet med kurs mod Kollerup plantage. Som sagt, så gjort, og det var godt at få løsnet musklerne lidt!

Der var smattet på vejen til plantagen, men vi kunne stadig hoppe, så det gjorde vi – over pytter og vandhuller.

Gennem plantagen nåede vi efterhånden til Brøndum, nord for Fjerritslev, og på Hasselvej 11, i Kirstens og Jens Christians sommerhus: ”Fruens vilje”, ventede Lars med frokost.

Klokken var 12.30, og da vi skulle være i Aggersund, hvorfra vi skulle sejle med Limfjordsmuseets Løgstørjolle til Løgstør kl. 15.00, kunne vi godt se, at vi ikke kunne nå så langt efter frokost. Flere talte om at stoppe turen ved sommerhuset, men vi blev enige om, at gå de sidste 4-5 kvarter gennem Fjerritslev by.

Som sagt, så gjort og på rastepladsen på Aggersundvej, syd for Fjerritslev, blev vi hentet kl. 14.30 af Lars, Kirsten og Ole, og Enas mand, Kaj.

Vi blev kørt til Aggersund syd, hvor jollen lagde til, og nu begyndte den allersidste del af turen ad fjordvejen til Løgstør havn.

En herlig tur, som slet ikke var så slem, som flere af os – ikke så søstærke – ellers frygtede. Skipper Kristen og bådsmand Søren fra Limfjordsmuseet fik os sikkert i havn, og på havnen blev vi modtaget af kordegn, Jens Christian, som med kamera forevigede vores ankomst til Muslingebyen.

Dagens vandring blev på godt 20 km, og så de sidste få hundrede skridt op til kirken, hvor friluftsgudstjenesten kl. 16.30 pga. vejr og højttalerkapacitet blev flyttet ind i kirken.

Gudstjenesten blev truttet i gang af Vesthimmerland Ungdomsbrassband og undervejs fik pilgrimmene overrakt pilgrimsbeviser og forgyldte blåmuslingeskaller J.

Efter gudstjenesten var der pølser, brød og øl i haven bag sognehuset.

Sammenfatning:                                

Denne vandring har været ganske fantastisk. Vi har set Guds natur fra dens smukkeste side. Harer, egern, biller, sommerfuglelarver og blomster i alle verdens farver. Vi har mødt gode mennesker, gæstfrihed, velvilje og smil hele vejen. Vi har grinet sammen, lært hinanden at kende og vi har fundet ud af, at det er både hårdt og godt at gå.

Vi har nydt helt utroligt godt af Lars´ kogekunst og alt det praktiske han har gjort for os – han har kørt mange hundrede kilometer mellem Løgstør og vores rute, for at transportere møbler, mad, bagage, lave kaffe og skaffe os alt hvad vi kunne tænke os J.

Det var herligt at Elsebeth og Peter kunne gå med første dag og at Kirsten gik med sidste dag.

Vi har gennemført noget, som vi alle, uden undtagelse, i virkeligheden ikke vidste hvad var, fra begyndelsen. Vi er blevet klogere og vi har haft en god oplevelse. Om alt går vel – og Gud vil – så er vi klar til september, hvor 2. etape skal gås – fra Løgstør i nord, til Viborg i syd.

Tak for nu J.