Du er her: 

Formiddagscafé i Løgstør Sognehus

Caféen får besøg af Kirsten Svensmark

Program:
9.30: Morgensang i kirken
Herefter formiddagskaffe i sognehuset med fortællingen:

Lad ikke sorgfuglene bygge rede i dit hår

- en fortælling om Astrid Lindgrens liv og forfatterskab v/ Kirsten Svensmark 

Formiddagscafé i Løgstør sognehus 6. nov. Kl. 9.30

 

Som ganske ung måtte Astrid Lindgren forlade sit nyfødte barn, Lasse, hos en kærlig pleje­mor i Danmark. Hun besøgte ham oftest muligt og vidste, at hun ville tage ham hjem en dag. Da hun endelig gjorde det, blev det trods hendes kærlighed til barnet samtidig et overgreb mod ham, han aldrig helt overvandt. Den ensomhed, de adskilte år lejrer i dem begge, spiller ind i forfatter­skabet.

 

Kirsten siger om sin fortælling:

Det er interessant at genlæse hendes bøger med voksenøjne, og man kan imponeres over, hvordan hun var forud for sin tid i forhold til børneopdragelse. Hendes syn på børneopdragelse vil jeg eksemplificere med Pippi Langstrømpe, den forældreløse dreng fra Mio min Mio, Tvebak fra brødrene Løvehjerte, Emil fra Lønneberg.

 Derudover vil jeg gerne sætte spot på Astrid Lindgrens politiske engagement. Det er f.eks ikke et tilfælde af den lille hidsige cirkusdirektør fra Pippi Langstrømpe snakker med tysk accent, har et lille sort overskæg og en psykopatisk personlighed. Foredraget skal handle om hendes politiske indflydelse i Sverige, blandt andet til valget i 1976, hvor hun var stærkt provokeret af den svenske skattepolitik. Der er beskrivelser af, at hendes personlige indflydelse på svenskerne var større end den siddende statsminister Oluf Palme, som netop tabte valget i 1976.

Del dette: