Pilgrimsvandring Børglum - Viborg 1. etape

Pilgrimsvandring, 2. etape fra Løgstør kirke til Viborg domkirke, fredag den 8. til søndag den 10. september 2017

Fredag den 8. september:

Vi var ni kvinder, som alle havde været med på første etape, Børglum kloster til Løgstør kirke i juni, og som nu denne septembermorgen satte hinanden stævne på kirkekontoret i Løgstør før afgang.

Vi var friske og veloplagte og nåede en hurtig kop kaffe inden Lars´ andagt i kirken kl. 8.30. Bilen blev pakket med bagage og solen skinnede trods utallige varsler om det modsatte.

 

Efter et lille hvil i Vindblæs, gik vejen til første stop i Gatten over stok og sten, og der var sat et højt tempo. Frokosten i Gatten bestod af lækre sandwiches fra Viborg leveret i trailer ved håndkraft. Lars´ forplejning lader INTET tilbage at ønske, og den obligatoriske Boonekamp, blev nydt med de sædvanlige nyserynker – det er stærke, men gode, sager!

 

 

 

Undervejs gennem frokosten kom så regnen, men med den rette påklædning, lod vi os på ingen måde gå på af det. Et lille hvil i Hornum, og allerede kl. 15.00 var vi fremme i Aars. Det samme var solen. 

 

Nu var der godt nok våde bukser at tage hensyn til, og bagagen ville først ankomme sidst på eftermiddagen, så vel indlogeret på Aars Hotel, måtte Inga købe nye, tørre bukser i hovedgaden, mens nogle tog en slapper og andre en kold øl i strømpesokker i hotellets reception.

Kl. 17.40 – længe ventet, kom bagagen, vi fik skiftet og så var der afgang til kommunens nye rådhus, som vi havde fået lov at låne til vores aftensmad. Lars havde lavet frikadeller med kartoffelsalat, og dertil selvfølgelig rådhuspandekager med sukker og syltetøj. Og den mest fantastiske regnbue vi nærmest nogensinde har set, lyste ind på os, i den temmelig triste kantine i den nye administrationsbygning.

Vi quizzede lidt, og efter Ingrids meget lækre valnødde-hindbærkage med fløde på Pernilles hotelværelse, var alle klar til at se dyner kl. 21.30. Til lyden af Kimbrerfest var det dog ikke alle der fik lige meget ud af nattehvilen.

Dagens vandring blev til i alt 27 km.

 

 

 

 

Lørdag den 9. september

Trods regn i løbet af aftenen og natten, kunne vi efter endt morgenmadsspisning gå tørskoede til Aars kirke, hvor vi – til vores overraskelse – blev modtaget med lys og sang af kirkesanger Marianne Clausen.

Vi holdt vores andagt, og så var der afgang. Vi vidste at vi havde en lang dag foran os, men vi vandrede i det smukkeste sensommervejr, og havde en skøn tur.

 

En dag med selskab af køer, heste, høns, får og himlens fugle. Masser af snegle på stien, masser af brombær, blommer, æbler og hyben. Men vandrere som os holder ikke mange stop – kun når der skal chokolade til at klare den videre vandring. Foruden morgensangen i Aars kirke, fik vi nemlig en hel pose Quality Street med os, af Marianne-kirkesanger.

Frokosten blev indtaget i sognehuset i Aalestrup. Lars havde arrangeret læ og ly grundet ustabile meteorologer, og det var en fin beslutning, for nu var vejen ved at sætte sig i vores ben og fødder. Vi tog en længere frokostpause end dagen før, så der blev også tid til at strække ud, få benene op og gøre mentalt klar til de næste ca. 20 km. inden Skals.

 

Vi nød synet af alle de fine nedlagte stationsbygninger og trinbrætterne langs ruten.

 

 

 I Møldrup har de lavet en mindestøtte for at hylde kvinders stemmerets 100-års jubilæum, og her fik vi lige en god anledning til at sidde… 

Der var laaaangt til Skringstrup, hvor kaffen ventede ca. kl. 17.00. Vi var ved at være godt møre, og for at det ikke skal være løgn, kom vi til at gå et lille stykke forbi det sted hvor Lars ventede os, med kaffen og mere af Ingrids lækre kage. Når man har gået 32 km, og stadig har 4 km tilbage, har man ikke lyst til at gå alt for mange ekstra skridt, skal vi hilse og sige – men så kan vi lære at se ordentligt efter!

Kaffepausen var suppleret af Ingrids ”op-og-ned-kage” med nødder og nougatkrokant. Uhm!

 

ENDELIG nåede vi Skals kl. ca. 18.00. Vi var lige ved at gå for langt igen, men vi fandt frem til vores respektive værelser ovenpå krostuen, eller værtshuset, på Skals Kro. Det var fine forhold, i hvert fald i forhold til hvilke bange anelser Pernille havde haft om stedet, og folkene på kroen, var søde, imødekommende og hjalp beredvilligt ved at stille deres ”John Wayne”-discoafdeling til rådighed for aftensmaden, som bestod af lækre fadkoteletter, ris, vin og isvafler.

Efter maden fortalte Ingrid om sine erfaringer med rusmidler og Kleiner Münsterländer-hunde, og Pernille fortalte gyser og anekdoter fra hyggeligt samvær med den desværre demente prinsegemal. Endnu en fornøjelig aften, og alle var klar til at sove tungt og godt trods høj musik fra værtshuset, som dog stoppede til midnat J.

Søndag den 10. september:

Morgenmaden indtog kl. 8.00 i Skals bageri, hvor der var et lille hjørne med Cafémiljø. Sidste morgen, sidste Boonekamp, og så videre på vores færd med kurs mod Viborg.

Igen under fin morgensol, og med trætte, men alligevel beredvillige ben! 

 Dagens vandring var ”kun” på 16-17 km, og vi havde det overvejende godt, men det gav alligevel lidt ekstra energi at holde morgenandagt under Guds himmel ned til Skals å, og Hjarbæk fjord, med en enlig vandrer og et par fuglekiggere som tilskuere. Et smukt sted og godt selskab! Vi sang ”Altid frejdig” og ”Må din vej gå dig i møde”. 

 

 

Vejen ind i Viborg føltes lidt lang, og da vi endelig nåede frem, punktlige pilgrimme, som vi er, næsten præcist kl. 13.00 hos Hannah og Lars i Sortebrødrestræde, var der stor glæde over at se deres gode sofaer. Og da ikke mindst den virkelig lækre frokost, som bestod af culottesteg, salat, flødekartofler, vin, vand, is, chokolade og kaffe.

Vi overrakte Hannah et fælles kort og et smuk kniblet, rødt bogmærke, som Ingrid havde kniblet, fordi hun havde været forudseende nok til at regne ud, at vi nok ikke kunne slæbe en blomst med til Hannah på vandringen.

Efter frokosten fik vi med møje og besvær (nogle af os) skoene på igen, og gik de sidste 200 meter til domkirken. 

Vi nåede vores mål, og kunne konstatere, at med de syv pilgrimsord:

Langsomhed – Enkelhed – Frihed – Stilhed – Bekymringsløshed – Spiritualitet - Fællesskab

 - kommer man langt, både i det ydre og i det indre landskab.

Vi blev kørt i biler til Løgstør, og deltog i festgudstjenesten for Vægtere fra hele landet, fik vores pilgrimsbeviser, en lille forgyldt blåmusling og sang første vers af ”Må din vej, gå dig i møde” for menigheden.

Lars og Pernille modtog de smukkeste malede blåmuslinger og gavekort til brunch fra pilgrimsholdet.

Det har været en fantastisk rejse, hvor sammenhold, viljestyrke, humor, latter og stilhed tilsammen har udgjort et uforglemmeligt minde om det år, da vi gik de ca. 160 km fra Børglum kloster i nord til Vborg domkirke i syd.

Ena – Ingrid – Susanne – Anne – Agnes – Hanne – Birthe – Inga – Lars – Pernille. Tak for denne gang – vi ses igen på vejen, på vandring, på vej J!