Nyt orgel i Kornum Kirke

Kornum Kirke har fået nyt orgel. Ja, nyt er måske så meget sagt. Kornum har overtaget orglet fra Skorup Kirke (på silkeborg-kanten). Det nye er bygget af orgelfirmaet Frobenius i 1981. Forbedringen består især i, at orglet har pedalklaviatur samt er disponeret, så det er mere velegnet til salmeledsagelse. Det giver tilsammen bedre og udvidede muligheder, både for menighedssangen og for musiceren i øvrigt. Orglet afløser et flytbart kisteorgel af en type, der almindeligvis udlånes af orgelbyggeren, og anvendes som midlertidigt orgel i kirkerne, mens det ”rigtige” orgel er under reparation. Men dette har altså haft sin faste plads i Kornum i en årrække.

 Frobenius-orglet er et typeorgel med fire stemmer og såkaldt anhangspedal (altså et pedalklaviatur, som kan tilkobles orglets fire stemmer, uden at have nogen selvstændig basstemme). Typeorglet er led i en serieproduktion af ens orgler med samme disposition, i modsætning til de unikke orgler, som skræddersys til den enkelte kirkes særlige akustiske forhold og arkitektur. Det kan karakteriseres som et lille, fint instrument. Og her skal ganske kort fortælles om den ret omfattende proces, det er at flytte et orgel.

 Først møder orgelbygger Sven Hjorth Andersen op i Skorup Kirke og bruger en dag på at skille orglet ad. Piberne lægges i pibebakker. Selv på dette lille orgel er der mange piber. Hver tangent har en pibe pr. stemme. På et klaviatur er der 55 tangenter. Så regnestykket (55 x 4) må give et pibeværk, som omfatter 220 piber. Så aftages enkeltdelene, så pedalklaviatur, blæser med elektrisk motor (orglets lunger) og orgelhus står for sig. Orgelhuset er den kasse, orglet er bygget ind i, og den kan deles i to dele. Den nedre med vindladen (orglets hjerte – som fordeler luften til de enkelte piber), med manualet (håndklaviaturet) for oven og pedalklaviaturet (som er taget af) for neden – og den øvre, som danner ramme om piberne, og beskytter dem mod støv og andre påvirkninger. Piberne sidder i såkaldte pibestokke, som ligeledes er skilt ad. Det kan sagtens tage en hel dag at skille selv et forholdsvis lille orgel ad. Og 2-3 dage at samle det igen.

 Dagen efter sker så den endelige flytning af smådelene med hjælp fra en flyttemand. Alle enkeltdelene flyttes ind i Kornum Kirke, og nu foreligger der et større arbejde. Orglet skal naturligvis renses og vaskes. Det er jo nemmest, når nu det er skilt ad. En del støvkorn kan, trods beskyttelse fra orgelhuset, samle sig i et pibeværk, og det kan let påvirke klangen. Så en rensning skal foretages engang imellem, og tiden er vel inde for dette 37 år gamle orgel. Dernæst skal piberne sættes i deres respektive pibestokke. Sluttelig skal det stemmes, men det er ikke sikkert, at den gode stemning holder så længe. Når et orgel har været skilt ad i flest mulige enkeltdele og samlet igen, vil de enkelte dele skulle have tid til at ”sætte sig”. Så den første stemning er blot ”vejledende”, orglet må stemmes en gang til. Der er en del at holde styr på, hvis orglet efterfølgende skal lyde nogenlunde normalt igen.

 Det med ”nogenlunde” er ingen spøg. For selvom man har sat orglet sammen igen efter alle kunstens regler, så er det jo nu flyttet til et nyt rum. Der foreligger et større intonationsarbejde. Intonation omfatter, ud over naturligvis finstemning af orglet, især justering af orglets klanglige materiale, så orglet passer til sine nye omgivelser. Helt konkret er Skorup Kirke væsentligt større end Kornum Kirke, så især den lidt hårdt klingende principal 4’ (=principal fire-fod) skal mildnes ved hjælp af kernestik, som er en regulering af lufttilførslen ved nogle snit i labiet (der, hvor lyden kommer ud). På billedet kan ses, at der på denne pibe er lavet 10 kernestik. Samtidig skal den dybeste stemme (rørfløjte 8’) justeres, så den siger lidt mere, og udgør en bedre bas. Og så skal piberne egaliseres, så de klangligt arbejder bedre sammen – så klangen samler sig, i stedet for, at de enkelte piber klangligt stikker i hver sin retning.

 En intonatør – og han må jo vide, hvad han taler om - sagde engang, at der af intonatøren kræves tre ting: ”tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed…”. Hver enkelt af de 220 piber skal ud af orglet og ind igen for at efterprøves flere gange – intonationen af hver enkelt pibe tager måske i gennemsnit 10 minutter, før resultatet bliver tilfredsstillende. En dygtig intonatør, som i dette tilfælde hedder Peter Lindhardt Toft, kan naturligvis ikke hekse, men næsten… Indenfor rimelige rammer kan han blødgøre (eller det modsatte, hvis det ønskes) og ensarte klangen, regulere lufttilførslen, finstemme orglet og lignende. Samtidig siger det sig selv, at piberne er bygget med den mensur de nu har (mensur betyder som bekendt ”mål”, forstået som pibens mål – altså længde og diameter). Pibekroppens længde definerer tonehøjden, mens pibens diameter definerer, hvorvidt klangen skal være blød og grundtonebaseret (stor diameter) eller mere overtonerig og næsten strygeragtig (lille diameter, altså slankere pibe). De mål og egenskaber piben er født med, kan intonatøren justere, men han jo kan ikke lave nævneværdigt om på pibens mensur – i hvert fald ikke uden at bygge en ny pibe.

 Så altså et orgel kan flyttes, så omstændeligt det end måtte være, og sættes sammen igen og lyde som et orgel. Og når intonatøren har været der, lyder det tilmed som et rigtig dejligt orgel, som forhøjer både spille- og lytteglæde. Enhver er velkommen til at komme på besøg i Kornum Kirke for at se og høre orglet, vi fortæller gerne om det. Og engang vil vi arrangere en koncert, hvor man kan lytte til de muligheder, instrumentet rummer. Stort tillykke til Kornum Kirke med det nye orgel.

 

 

 

Det nye orgel ankommer i en flyttevogn og modtages af orgelbyggeren (til venstre)
Pedalklaviaturet bæres ind af organisten selv
Piberne ankommer i særlige æsker - "pibebakker"
Nederste del af orgelhuset - forsvarligt indpakket og bundet.
Orgelhuset sat på pallevogn på vej ud af flyttebilen
Så ruller orglet mod det nye hjem - Kornum Kirke
Det nye orgel sat i venteposition, mens det gamle gøres klar til at forlade kirken
De sidste skruer løsnes, før det gamle orgel kan køres ud
Så triller det gamle orgel ud af kirken
Gammelt og nyt mødes i bogstavelig forstand i kirkedøren
Det gamle orgel overtager pladsen i flyttebilen
Så er der gjort klar til, at det nye orgel kan sættes ind, hvor det gamle stod
Nederste del af orgelhuset er på plads
Så er øverste del på plads
Så er vi klar til at fylde piber ind.
Så kan vi snart spille.
Det er ikke meget lys, der kan slippe ind af gavlvinduet. Til gengæld får vi mere lyd.
Læg mærke til de små huller - et såkaldt kernestik
Den sidste pibe er sat i, og Asbjørn er klar til første prøvekørsel