Du er her: 

Koncert med Tavse Poet

Vilsted kirke og friskole søndag den 4. marts kl. 14.00 - 17.00

I forbindelse med Vesthimmerlands kulturuge har Vilsteds foreninger og menighedsråd arrangeret koncert med Tavse Poet.
Poeterne medvirker ved musikgudstjeneste i Vilsted kirke kl 14.00.
Kl 15.00 spiller de koncert i Vilsted friskoles gymnastiksal, hvor skolens ældre elever sælger kaffe mv.
Der er fri entré til koncerten.

"Tavse Poet" fortæller om sig selv:

I begyndelsen af 2016 fik bandet ”Tavse Poet” for første gang luft under vingerne i et mørk øvelokale på Nørrebro i København. Siden er det gået stærkt for det syv mands store orkester, der i dag er en etableret del af den Københavnske musikscene.
Til sommer udkommer de med deres første studiealbum, og i den forbindelse tager de til foråret på en lille tour rundt i Danmark.
Da tre af bandets grundlæggere er søskende og opvokset i Vesthimmerland, har de længe haft en ambition om at få stablet en koncert på benene på deres gamle hjemmebane. Det er nu endelig blevet muligt, nemlig 4. Marts i Vilsted kirke og på Vilsted friskole. 

Publikum kan forvente et musikalske univers som spænder fra melankolske powerballader til dansabel funkpop. Musikkens omdrejningspunkt er de dansksprogede tekster, som på lyrisk, finurlig vis, funderer over livets små og store spørgsmål. 

Først og fremmest kan det vesthimmerlandske publikum forvente et brag af en fest, og Tavse Poet glæder sig meget til at tage turen hjem til verdens centrum!

Del dette: