Du er her: 

En skrubtudse i Sognehuset

Løgstør Sognehus. Sangaften v/ Asbjørn Høgholm tirsdag den 28. maj 2019 kl. 19:30

 

”Skrubtudsen” er som bekendt et eventyr af H.C. Andersen. Man kan høre det tirsdag den 28. maj kl. 19.30, hvor vi har sangaften i Løgstør Sognehus.

I sangaftenens første afdeling danner eventyret rammer om en række fællessange fra Højskolesangbogen. Vi lader os inspirere af Andersens dejlige fortælling, som blandt andet handler om at gøre verden STØRRE, stræbe efter noget højere – og ikke at gøre det.

 

Skrubtudsen rejser ud i verden – og vi når snart sommertiden, hvor mange rejser ud. Således fungerer denne fortælling tillige som en fin afslutning på denne sæsons række af sangaftener i sognehuset.

 

H.C. Andersen har otte titler i Højskolesangbogen, og vi skal synge halvdelen af dem. Desuden skal vi synge en række andre sange, som belyser eventyret. Nogle er mere kendte end andre. Og så har man jo mulighed for at vælge netop sin yndlingssang fra Højskolesangbogen i anden afdeling - efter kaffepausen.

 

Efter denne sæsonens sidste sangaften holder vi sommerpause – men vi vender naturligvis tilbage med flere sangaftener fra september. Alle er velkomne til sangaftenen, og det koster ikke noget at deltage. Så tag din nabo i hånden og få sunget skrubtudserne ud af halsen i Løgstør Sognehus….inden sommerferien.

Del dette: