Du er her: 

"Vores salmeskat som jazz" - kanaljazz åbner

Løgstør Sognehus - foyeren onsdag den 24. juli 2019 kl. 19.30

 

Vores salmeskat som jazz

Jazzpianisten Martin Schack og kontrabassisten Jesper Hindø har fundet sammen omkring vores salmeskat og puster med den største respekt nyt liv i arvesølvet.

Stilen er nordisk, dvs melodisk, skønhedssøgende, nysgerrig og legende, men altid loyal mod sit oplæg.

Duoformatet giver musikerne maksimal mulighed for sublimt sammenspil og publikum en intim og nærværende oplevelse.

Undervejs i koncerten inviteres publikum til at synge med på salmerne som der også improviseres over.

Martin Schack tilhører den absolutte elite som jazzpianist, hammondorganist og arrangør og har mange udgivelser i eget navn.

Se schackmusic.com og jazzpådansk.dk for yderligere oplysninger.

Jesper Hindø er klassisk uddannet kontrabassist og spiller i Sønderjyllands Symfoniorkester. Han er også aktiv jazzmusiker og modtog i 2015 Sønderborg Musikråds Musikpris.

Der er her tale om et møde mellem to højprofilerede musikere, som begge har et ben i hinandens lejr og ordet crossover vil i denne forbindelse være oplagt.

Del dette: