Du er her: 

Altid allerede elsket - set fra sidelinjen

Foredrag med Helle Skaarup i Løgstør Sognehus tirsdag den 3. marts kl. 19.00

"Altid allerede elsket – set fra sidelinjen".
Denne titel er udgangspunktet for Helle Skaarups fortælling om sit liv med afdøde Peter Bastian.
Helle er forstander på Løgumkloster Refugium, og ved siden af dette arbejde er hun eftertragtet foredragsholder.


"Vi fik 7 år sammen, og jeg vil gerne dele ud af alle de gaver, som jeg fik gennem mit møde og ægteskab med Peter" siger Helle Skaarup.
 
Bevidstheden som ressource og samarbejdspartner har været et omdrejningspunkt, og undervejs i fortællingen kommer vi omkring meget mellem jord og himmel. Vi begynder i kirken med aftensang. 


Løgumkloster Refugium er en privat, selvejende og almennyttig institution til ro, fordybelse og ny inspiration. Institutionen har eksisteret siden 1960, og fundatsen hviler på et folkeligt, nationalt, kulturelt og kirkeligt grundlag.

"Altid allerede elsket" er i øvrigt titlen på en bog bestående af Peter Bastians samtaler på Arresødal Hospice med vennen Tor Nørretranders. Bogen skildrer Peter Bastians omvendelse til kristendommen i den sidste fase af hans liv.

Der er fri entré til foredraget med Helle Skaarup. 

Del dette: